| UNG/2000 nr. 4, side 5. |
| Udskriv side |
Kort om sex-sygdommeKlamydia
Klamydia er en meget udbredt sex-sygdom blandt unge. I Danmark smittes hvert år ca. 25.000 personer. De fleste er mellem 15 og 24 år. Klamydia er let at behandle. Man får antibiotika i form af piller. Klamydia kan give underlivsbetændelse hos piger. Hvis en pige ikke bliver behandlet for klamydia, kan hun måske få problemer med at få børn senere i livet. Kønsvorter Der er flere og flere unge, der smittes med kønsvorter. Kønsvorter kaldes også kondylomer. I dag er kønsvorter formentlig ligeså udbredt som klamydia. Kønsvorter skyldes et virus, der smitter ved samleje. Kønsvorter er små, vortelignende knopper. Der kan gå uger eller måneder, fra man er smittet, til vorterne bliver synlige. Piger får vorter på kønslæberne og ved indgangen til skeden. Drenge får dem på pikken, ved forhuden og urinrørs-åbningen. Der kan være lidt kløe, men et problem for mange er, at det ikke ser rart ud. Kønsvorter kan pensles eller fryses væk. De smitter let og kan hos piger give celle-forandringer på livmoderhalsen og dermed risiko for kræft. Herpes
Herpes er en udbredt sex-sygdom blandt unge. Den skyldes et virus og smitter ved samleje. Mange mærker ikke, at de er smittet. Herpes-virus gemmer sig i kroppen. Nogle får kun ét udbrud og andre måske flere. Senere udbrud plejer at forløbe lettere end det første og går hurtigere over. Der findes ingen behandling for herpes, men tal evt. med lægen om lindring. Hiv/aids Aids skyldes et virus, som hedder hiv. I Danmark er hiv ikke så udbredt blandt unge, men til gengæld er hiv/aids meget alvorlig. Man dør af aids, og der findes endnu ikke en behandling, der helbreder. Ca. 4.500 lever i Danmark med hiv. Hiv ødelægger kroppens evne til at bekæmpe andre infektioner. Hvis den smittede ikke behandles, går der i gennemsnit 10 år fra smitte med hiv, til der opstår alvorlige symptomer. De eneste symptomer, der kan komme umiddelbart efter smitten, minder om influenza. Man kan altså være smittet i årevis uden at vide det. Når man har en række symptomer, får man diagnosen aids.
Hiv smitter ved samleje og gennem blod. Hvis man i forvejen har andre sex-sygdomme, er man mere modtagelig over for hiv-smitte. Med medicin kan man hæmme hiv, så det måske varer længere tid, før man får aids, og noget medicin kan hjælpe aids-patienter til at leve længere. Fladlus Der findes forskellige slags lus. Fladlus sætter sig i kønshårene. Derfor kan de overføres ved samleje. Hvis du har kløe i hårene omkring kønsdelene, kan det være fladlus. De er lette at behandle med en luse-shampoo, som kan købes på apoteket. Trichomonas Trichomonas kan være årsag til betændelse i skeden. Den overføres seksuelt. Hos piger kan der et par uger efter, man er smittet, komme et gulligtgrønt udflåd fra skeden, der lugter grimt. Nogle piger får ingen symptomer, og drenge får sjældent symptomer. Trichomonas er let at behandle med antibiotika i form af piller. Gonoré Gonoré er en sjælden sex-sygdom i Danmark. Den skyldes en bakterie, som smitter ved samleje. Symptomerne minder meget om klamydia, dvs. at det svier, når man tisser, og der kan komme udflåd. Gonoré kan give underlivsbetændelse, der videre kan give problemer med at få børn (sterilitet). Gonoré behandles med antibiotika i form af piller. Syfilis Syfilis er en meget sjælden sex-sygdom i Danmark. Den smitter ved samleje og gennem blod. Det første tegn på syfilis er næsten altid et sår på kønsdelene. Syfilis kan give alvorlige skader i hud, knogler, hjerne og blodkar. Sig din mening eller fortæl din historie i: Debatten om sex-sygdomme |