Morten, 16 år:

Jeg dyrker sport hver dag selv om jeg har astma

- Hvis jeg spiller fodbold 2-3 dage i træk på en græsplæne, løber mine øjne i vand og hæver så meget, at jeg ikke kan se ud af dem. Men derudover kan jeg dyrke næsten al den sport, jeg har lyst til.

Morten Romme er 16 år og er netop startet på gymnasiet efter et år på sportslinien i 10. klasse på Pilehaveskolen i Vallensbæk, syd for København.

Morten har haft astma, høfeber og allergi overfor pollen, husstøv-mider og dyrehår næsten hele sit liv - fra han var 8 måneder gammel. Udover at han hver dag tager medicin og altid har en lille ast-ma-spray med i lommen, som han kan tage et sug af, hvis han får pro-blemer med at trække vejret ordentligt igennem, mærker han ikke særligt meget til astmaen - kun hvis han virkelig yder noget fysisk hårdt:

Det kan ralle og hive lidt, når jeg trækker vejret"

- Hvis jeg spiller rulleskøjte-hockey et par timer i træk, kan det godt begynde at ralle og hive lidt, når jeg trækker vej-ret, fordi der løsner sig slim i luftrøret. Så tager jeg et par sug af min astma-spray, så mine luftveje bliver udvidet, og efter en pause på 5- 10 minutter kan jeg spille videre igen. Det er der aldrig nogen, der tænker over - de andre har jo også brug for lige at stoppe op og få pusten, hvis de er gået hårdt til den.

- Jeg har aldrig følt, at jeg var dårligere end de andre - tværtimod - jeg er hurtig og kan løbe lige så hurtigt og lige så langt som dem, når bare jeg får min medicin, siger Morten.
Han har altid været vild med at dyrke sport og startede med at spille fodbold som 6-årig, men at være i nærheden af græs flere timer hver eller hver anden dag betød, at hans allergi overfor græspollen blev værre og værre, og til sidst løb hans næse og øjne så meget i vand, at det ikke mere var sjovt at spille.

"Vi spillede hockey og fodbold og skøjtede og alt muligt andet"

- Så droppede jeg fodbolden og begyndte at spille tennis i stedet for. Det havde jeg det fint med. For jeg kan jo stadig spille fodbold på asfalt, og selv om det kan være hårdt at spille tennis, så er der mange pauser mellem boldene, hvor pulsen kan nå at falde. Jeg spillede indtil 10. klasse, hvor vi fik en ny træner, der var meget ambitiøs, og så holdt vi allesammen op.

I stedet for begyndte Morten på sportslinien i 10., hvor han havde idræt 7 timer hver tirsdag.

- Vi spillede hockey og fodbold og skøjtede og alt muligt andet, og det gik helt fint, også med fodbolden, selv om det var på græs. Når det kun er en enkelt dag en gang i mellem, reagerer jeg ikke så stærkt. Men er jeg inde i en periode, fx om sommeren, hvor der er meget pollen i luften, kan jeg ikke tage med de andre ned på fodboldbanen hver dag. Det kan godt irritere mig lidt, men jeg ved jo, hvor slemt jeg reagerer, og mine venner har set mig med hævede øjne, så de forstår også godt, hvorfor jeg ikke tager med.

"Jeg kan heldigvisikke sidde stille i mere end 2 minutter"

Fordi Morten både har allergi og astma, har han det bedst med kold og tør vinterluft uden græspollen og husstøv-mider:

- Jeg går da i svømmehal, men efter 4-500 meter begynder den fugtige luft og kloret at genere mig, så det er ikke så tit, jeg har lyst. Til gengæld kan jeg virkelig yde noget, når jeg fx står på ski, forklarer han.

Morten har 2 gange været på astma-camp med andre unge, der har astma - en 3 ugers skitur til Norge med undervisning i astma og allergi om aftenen.

- Vi lærer alt muligt om, hvad astma er, hvad der sker, når man får et astma-anfald, og hvordan lægerne opdagede astma-medicinen. Vi bliver også undervist i, hvor vigtigt det er, at man husker at få motion. Nogle af de andre, der er med på turene, dyrker aldrig motion. Går de i gang med noget, stopper de efter 5 minutter, fordi de får åndenød og føler sig dårlige. Men det er en ond cirkel, for jo mindre du rører dig, des hårdere er det.

- Heldigvis kan jeg ikke sidde stille mere end 2 minutter, og jeg er i god form. Det er heller ikke så tit, at jeg har brug for at tage et ekstra sug af sprayen, før jeg går i gang - det gør jeg kun, hvis jeg er inde i en periode, hvor jeg ikke er helt på toppen, fordi der fx er for meget pollen i luften.

Også kendte sportsfolk får astma ved anstrengelse

Omkring 1 ud af 15 danskere lider af astma, så i de fleste skoleklasser vil der være mindst én skolekammerat med astma.

Mange kendte sportsfolk har det ligesom Morten - at de kan få et astma-anfald af en ekstra hård fysisk anstrengelse. Det gælder fx svømmeren Mette Jacobsen og landsholdspillerne i håndbold, Anette Hoffmann, Tonje Kjærgaard og Anja Byrial Hansen. Og det gjaldt en af Danmarks bedste badmintonspillere gennem tiden, Morten Frost.

De har alle præsteret topresultater på trods af en astma, der krævede behandling.

Astma viser sig som hoste og anfald med med besværet og hvæsende/pibende vejrtrækning. Astma hos børn og unge skyldes oftest allergi over for fx pollen, husstøv-mider, dyrehår og skimmelsvampe, som giver en overfølsomheds-reaktion i luftvejene.

Astma-symptomer kan også udløses af såkaldte "irritanter" som tobaksrøg, stærke lugte, kold og tør luft, fugt og tåge, følelsesudbrud, infektioner samt fysisk anstrengelse.

Anstrengelses-udløst astma betyder, at man ved fx løb, fodbold, cykling eller leg får symptomer i en grad, så det hæmmer den fysiske udfoldelse. Anstrengelsen skal være af en vis styrke og varighed, som regel mindst 4-8 minutter. Symptomerne opstår under anstrengelserne eller lige efter og forsvinder så i løbet af 20-30 minutter.

Anstrengelses-udløst astma er ikke en sygdom i sig selv, men er et symptom på astma. Hos personer med en let astma kan det være det eneste symptom.

Luftens fugtighed har stor indflydelse på, hvor kraftigt et anfald bliver. Anstrengelse i varm, fugtig luft nedsætter eller forhindrer som regel et anfald, mens anstrengelse i kold, tør luft forværrer det. Fx får 1/3 af de norske OL-skiløbere behandling mod astma, formentlig fordi deres luftveje udsættes for ekstreme belastninger ved langvarig og hård træning i 10-20 graders kulde. Det er en god idé for astmatikere at trække vejret gennem næsen.

Indåndingsluften bliver dermed både varmet op og får tilført fugt.

Opvarmning har særlig stor betydning for astmatikere. Den bør foregå langsomt over 15 minutter og i intervaller. Derved mindskes risikoen for anstrengelses-udløst astma. Man kan derudover supplere sin evt. forebyggende astma-medicin med spray- eller pulverinhalator mod astma, fx Bricanyl, Ventoline (korttidsvirkende) eller Foradil, Serevent (varer mindst 6-8 timer).

Intervalsport som fx badminton, tennis og volleyball er velegnede sportsgrene for astmatikere.

Det er meget vigtigt, at børn og unge med astma og allergi dyrker idræt. Ved at overholde forholdsregler som god kondition, opvarmning og indtagelse af medicin kan de fleste astmatikere gøre det på lige fod med deres jævnaldrende.