I UNG/97 NR 1 spurgte vi læserne, hvordan det har været at være den første generation, der er vokset op med AIDS.

AIDS blev opdaget i 1981, og de fleste af UNG`s læsere er født i perioden 1981-84.

Der kom 68 skriftlige svar. Langt de fleste giver udtryk for, at AIDS er en risiko i sex-livet, som man kun kan forsikre sig imod ved at bruge kondom. Langt de fleste mener, at risikoen ikke er blevet mindre, og de er IKKE trætte af at høre om AIDS. Her kan du læse nogle af svarene:

Noget så smukt, fantastisk og vidunderligt som sex...

Det, jeg husker bedst om AIDS fra min barndom, er, at vi betragtede det som noget frækt. AIDS - bolle - tissemand osv. AAADR! Vi lavede vittigheder om det: "Alle børnene var raske, undetagen Liv, hun havde HIV". Vi vidste ikke en pind om, hvad det virkelig var for noget. Og det interesserede os vist heller ikke synderligt.

Men vi blev jo ældre, og pludselig væltede det ind med informationer om denne skrækkelige sygdom. Og vi begyndte jo også at forstå, hvad det handlede om, når vi læste, så eller hørte om AIDS i medierne. Vi begyndte at opfatte, hvad de fire bogstaver betød.

AIDS er en smitsom sygdom, der nedbryder immunforsvaret, og som har døden til følge. Men vigtigst er det jo, at AIDS IKKE, som fx influenza, smitter gennem luften og berøring, men kun gennem kropslige væsker. Altså blod, sæd og skedesekret (ikke spyt). Og så er det på med kondomet, hvis der skal dyrkes sex.

Før i tiden var der selvfølgelig også forskellige sygdomme forbundet med sex. De var måske nok smertefulde og ubehagelige, men de kunne behandles og var ikke dødelige. Måske lige med undtagelse af syfilis, der i værste fald godt kunne udvikle sig til at være livsfarlig. Men det har lægevidenskaben heldigvis fundet behandling for i dag, og syfilis er næsten udryddet i Danmark. Der er ingen vej udenom med AIDS.

Jeg synes, det er forfærdeligt, at noget så smukt, fantastisk og vidunderligt som sex kan have døden til følge, hvis man ikke tænker sig om. Jeg tror, at man skal passe på med at tænke "det sker sgu ikke for mig"... og så være ligeglad. Det tror jeg, at man er mere tilbøjelig til, jo yngre man er. Selvfølgelig er risikoen for at blive smittet med AIDS nok også større i 18-19 års alderen end i 14-15 års alderen. Der er vel flere, der går i seng med hinanden, jo ældre de bliver. Men risikoen er der altså. Så hvorfor ikke bruge kondom og være sikker?

Når jeg hører om AIDS, bliver jeg bange og utryg, også selv om det er 10. gang i samme måned, og jeg snart ved alt, hvad man kan vide om AIDS. Jeg tænker ikke specielt over det til daglig, men når det så pludselig dukker op, flyver mine tanker ud i fremtiden, og så kan jeg ikke lade være med at forestille mig alt muligt.

Jeg tror, at det er derfor vi fleste vælger at gemme AIDS langt inde i hovedet. Så kan vi tage chancen uden kondom for at vise os selv, at det rammer da aldrig os. De fleste foretrækker nok tryghed fremfor sikkerhed. Når vi først har taget chancen, bliver vores vaner svære at ændre.

Mange synes nok, at det må være folks eget problem, at de er dumme og selv skyld i deres ulykke, hvis de får AIDS. Jeg tror bare ikke, at særlig mange ville stoppe, hvis de lå ved siden af deres nyforelskede, charmerende kæreste, og hvem ville tænke på, at den dejligste person kunne have AIDS.

AIDS? Tja, det har altid været en "en del" af mit liv, da jeg er en årgang ´80. Da jeg var lille, betød det ingenting. Det var bare noget for de voksne. Første gang, jeg stiftede bekendtskab med AIDS, var, da jeg så en tv-reklame om AIDS - et kondom, der røg ned over I´et i AIDS.

Så kom der en video med bl.a. Thomas Helmig, hvor to lå og elskede. Nej, er det sår´n at være voksen ? Så vil jeg i hvert fald ALDRIG være voksen, for så kan man jo også blive syg og måske dø, tænkte jeg.

I dag er risikoen for at få AIDS stor, hvis man boller til højre og venstre uden at tænke sig om. Selvfølgelig tænker jeg på det, men nu render jeg ikke ligefrem rundt og opfører mig SÅ dumt. Man skal ikke regne med, at det er fyren, der sørger for alt. Det er dit liv og dit ansvar.

Unge i dag er dødtrætte af at høre om AIDS! I alle ungdomsblade er der information om AIDS. Enten om hvordan man beskytter sig, eller om hvordan man lever som HIV-positiv. Men mærkeligt nok hører vi aldrig om folk, der dør af AIDS. Hvis man har til hensigt at "skræmme" folk, så skal man lægge vægt på andre ting.

Jeg havde altid troet, at AIDS fik man, hvis man var bøsse, men det var fordi Freddie Mercury havde AIDS, og på det tidspunkt var jeg vildt fan af Queen. Men efterhånden som man så MTV og læste blade, fik man lært, at det faktisk også kunne ramme én selv.

Jeg har taget en del afstand fra at snakke om AIDS, for jeg mener, jeg ved nok nu, og så er det et uddebateret emne... hvis man er så DUM at have sex uden nogen form for prævention, så har jeg ikke medlidenhed med folk! Jeg synes især, at hvis man skyder skylden på alkohol, så er man latterlig. Hvis man ikke kan styre sit alkoholforbrug, så er man næppe klar til sex!

Jeg synes, vi mangler information om de andre sex-sygdomme. Det kan godt være, at der har været skrevet meget om dem, men så har det sikkert også stået under en en AIDS-artikel, og så har man skyndt sig at bladre videre.

Da jeg var i seng med en fyr første gang, var jeg 13 år. Jeg havde hørt en masse om sex-sygdomme og sikker sex, men vi var begge jomfruer, så vi brugte ingenting de første minutter. Senere tog han gummidrengen på for ikke at gøre mig gravid. Sådan var det ligeledes med de næste 5, jeg var i seng med, bortset fra at de ikke var jomfruer.

I sommeren ´95 fik jeg p-piller pga. min menstruation. Samtidig fik jeg også en fast kæreste. Han fik mig til at få en HIV-test. jeg kunne ikke forstå hvorfor, indtil han fortalte, at hans far havde været kærester med en HIV-positiv kvinde. 11 måneder senere brød jeg med ham, og i nogen tid havde jeg noget kørende med T., som var 12 år ældre. Vi brugte ikke noget, da jeg var på p-piller.

Senere fik jeg diagnosen klamydia. Det var ikke T., som havde smittet mig, men en kæreste jeg havde kendt for snart 3 år siden. Jeg ved ikke, om jeg er steril. Jeg havde en kraftig underlivsbetændelse, og der gik jo 2 år, før symptomerne kom.

Ved et engangsknald for et år siden (til en fest) var jeg blevet så fuld, at intet kunne stoppe mig. Og det medførte usikker sex, dvs. vi dyrkede sex ugen gummi. Dagene og månederne efter dette "uheld" var fulde af skam - og skræk for hvad svaret ville være. Tiden gik, som var jeg på vej mod verdens ende. Men endelig kom dagen, hvor testen skulle tages, og jeg skulle vente en uge på svaret. Tro mig, intet føles værre end den uge. Fuldstændig psykisk terror.

Svaret var heldigvis HIV-negativ, men det gav mig en kæmpe lærestreg. Og derfor har jeg brugt kondom, lige siden forholdet mellem mig og min kæreste blev seriøst.

Jeg er ikke træt af at høre om HIV/AIDS, men vi kunne måske høre lidt mere om kønsvorter, svamp, herpes og alle de andre ting, som kan foregå i underlivets mulm og mørke.

Jeg elsker sex, men har aldrig gjort det uden. Jeg ved ikke, hvad jeg går glip af i sengen. Men jeg ved, at jeg går glip af AIDS, uønsket graviditet, klamydia, herpes og mandre andre sex-sygdomme.

Jeg er en pige på 15 år (årgang ´82), som endnu ikke har haft min første gang. Men eftersom jeg er vokset op i en familie, der altid har snakket meget frit om sex o.lign., har jeg en del viden om HIV og AIDS. En af grundene er nok også, at en god ven af familien for nogle år siden døde af AIDS. Han var homoseksuel og bare uforsigtig.

Min mor især har altid advaret os og opfordret mig og mine 3 søskende til at bruge prævention. Og selv om det da godt kan være trættende at høre om det hele tiden, tror jeg også, at det er meget nødvendigt.

Mange unge har nemlig den indstilling, at "det sker ikke for mig, det er kun noget, der sker for andre". Og når det så pludselig sker, at en nær ven eller du selv bliver smittet, så fortryder man.

Jeg tror ikke, man kan advare unge nok om HIV og AIDS, så jeg vil råde alle til at tage disse erfaringer til sig og tænke sig om, før det er for sent. Fordi det KAN ske for én selv, hvis bare man er en SMULE uforsigtig.

Jeg er 14 år. Jeg har lige slået op med min kæreste på 17 år, fordi han ville i seng med mig, men jeg ville vente lidt, for vi havde kun kommet sammen i en måned. Jeg blev meget ked af det, og nogle gange tænker jeg, at jeg skulle have gjort det, men vi havde heller ikke noget gummi, så hvad kunne der ikke være sket.

Jeg håber, at min næste kæreste kan vente, til jeg er klar. Jeg tænker mest på HIV/AIDS og uønsket graviditet, for jeg vil ikke komme ind i en sygdom eller dø for en fornøjelses skyld, og jeg tror ikke, jeg kunne klare at bortadoptere mit barn eller være mor som 15-16 årig (ikke for at genere nogen).

Jeg blev født i 1981, det år AIDS blev opdaget. Men der skulle gå mange år, før jeg opdagede AIDS. I starten var jeg selvfølgelig for lille til at forstå noget som helst, men også da jeg burde vide besked, anede jeg intet.
Jeg tror, AIDS var lidt af et tabu for mine forældre, og det, lærerne fortalte, var ofte lidt tåget. AIDS har altid været noget farligt og truende. Allerede det, at altid blev stavet med stort, var i sig selv noget frygtindgydende. Men det var først, da det gik op for mig, at sygdommen er uhelbredelig - at man ikke bare kan hente et par piller på apoteket - at jeg for alvor blev bange.

Nu ønskede jeg klar besked, og endelig fik jeg sat mig ind i tingene. Jeg er stadig bange for AIDS, men i dag ved jeg, hvordan man beskytter sig imod at blive smittet. Det er slet ikke så svært, hvis bare man tager sit ansvar alvorligt og tænker sig om.

Jeg er en 17-årig trofast UNG-læser, og jeg synes, det er et kanongodt blad. Men jeg synes, der er for meget prædiken om unge og sex. Det lyder næsten som om, det er direkte farligt at gå i seng sammen.
Hvis ikke man får AIDS af det, ja, så bliver man i hvert fald gravid! Jeg er ret sikker på, at det skræmmer en del. Ikke fordi jeg opfordrer til usikker sex - tværtimod. Men jeg tror, mange er trætte af den konstant løftede pegefinger.

Det burde være logik, at hvis man er gammel nok til at gå i seng med én, så burde man også være gammel nok til at have et ansvar for det, man laver.

...Og så skal fyrene lige huske, at p-piller ikke beskytter mod sex-sygdomme! Jeg har læst om fyre, der blev fornærmede over at skulle bruge kondom, selv om pigen brugte p-piller. Så er fyren sgu ikke klar til at have et ansvar for sit eget sex-liv!

Jeg er et hunkønsvæsen, og jeg blev født i det herrens år ´81, så jeg er en af de ældste, som er født og vokset op med AIDS. Jeg var (mærkeligt nok) jomfru, da jeg blev født, så mine tanker om HIV kunne tælles på mindre end én finger. Jeg er stadig jomfru, men antallet af tanker omkring sygdommen er forstørret mange gange. Rigtig mange gange.

Tænk at skulle dø fordi dit immunforsvar er så svækket, at du ikke kan modstå en uskyldig lille forkølelse. Det er ikke fordi, jeg har på fornemmelsen, at jeg får sygdommen eller noget. Men den skræmmer mig alligevel. Den kommer jo tættere og tættere på os, så hvem ved: Hvilke af vores venner har den om 10 år? Jeg ved det i hvert fald ikke, men jeg vil heller ikke vide det.

I de sexede 60´ere og de frie 70´ere var de unge mest bange for at blive gravide. Men jeg synes, at AIDS nærmest overdøver alt det. Jeg hørte, at en af mine venners venner ikke gik i seng med en fyr, fordi de ikke havde noget kondom. Det var jo helt efter håndbogen. Flot!

De var begge jomfruer, og det første, jeg tænkte, var: "Der er jo ikke nogen af dem, som kan have AIDS, hvorfor gjorde de det så ikke?" Alle de skrækkelige tanker om graviditet og alle de andre lede sex-sygdomme ramte slet ikke mine tanker.

Nu siger folk godt nok, at jeg er lidt distræt, men jeg tror, det er meget almindeligt, at vi unge bare glemmer de "andre små rødder" og koncentrerer os om AIDS. Det er da vigtigt, at vi er oplyste om det, og at vi passer på og ikke bare "boller på kryds og tværs", men man må absolut ikke glemme de andre sygdomme. Med alt dette mener jeg ikke, at jeg er træt af at høre om AIDS. Det undrer mig bare, at man skubber alvorlige sygdomme som klamydia væk og koncentrerer sig om AIDS.